Obligatoriske elementer G - Menneskesyn/udviklingssyn

Besvarelserne er lavet ud fra Thang Long Kidsmart Kindergarten og et interview med Tu Anh.

Det jeg starter med, er citater fra hjemmesiden som jeg har oversat til dansk.

For at få en forståelse for hvordan Thang Long Kidsmart Kindergarten arbejder, vil jeg startet med et citat fra William Butler Yeats som siger "Education is not filling a vase, which is light a fire" eller på dansk ”Uddannelse er ikke fylde en vase, der er lys en ild”.

Her taler man om, at det er de tidlige år er ekstremt vigtig betydning for dannelsen af ​​personligheden af barnet, er det grundlæggende fundament for det enkelte barns udvikling, sikker skridt ind i de næste kvaliteter og succes senere i livet.

Så Kidsmart Thang Long skolen er forpligtet til et ideelt miljø for omfattende barnets udvikling og fremme potentiale og store tilpasningsevne til udviklingen af ​​samfundet.

Så vi er forpligtet til at give et perfekt miljø for omfattende barnets udvikling og fremme potentiale og store tilpasningsevne til udviklingen af ​​samfundet.

Thang Long Kidsmart Kindergarten mener:

·         At alle børn har ret til en uddannelse i avanceret og moderne.

·         Vurderer betydningen af ​​uddannelse først til unge familier.

·         Respekter forældrene er kommet til os. Så vi forsøger at forstå forældrenes behov, lytte til hvad de bekymrer sig om og fremme deres tjeneste for at opfylde disse behov.

·         Respekter dine medarbejdere, vi forsøger at skabe et dynamisk arbejdsmiljø, fremme, deling og kultur.

Børnene er i centrum:

Dette er den opfattelse videregående uddannelse påføres over hele verden og indeholder den fulde betydning af den førskoleundervisning sektor. Vi mener, at hvert barn er et unikt individ, og har sin egen personlighed og egenskaber. Rolle pædagoger er at fange de stærke sider hos hver enkelt barn fra mulighed og miljø for at opmuntre børn til at udvikle deres egne fordele. "Lille brand" i hvert enkelt barn er blevet genskabt, og skinner eller ej, afhænger på ingen lille del til virkningen af ​​uddannelse, familie og barnets omgivelser.

I undervisningen af ​​børn i førskolealderen, opfatter vi tilvejebringelse af viden til de unge virkelig ikke noget ved at forberede dem til livet færdigheder og læring - de nødvendige færdigheder for børn kan oplysninger i følgende klasser og vil følge barnet til livet.

Da jeg startede i Pooh klassen, var det med meget hård hånd det gik i gennem klassens gang. Ikke at jeg mener at det var sådan bogstavelig talt. Men det med at klappe to gange og de skal være stille på en gang og sige nogle ord, som betyder noget i retningen af stille/lyt efter. Men efter hånden som jeg har været her i et halvt år, giver det faktisk mening hvorfor de gør det. Jeg kan ikke lade være med at tænke hvordan vil det se ud hvis man gjorder det i en dansk børnehave?

Jeg har ikke oplevet at Pooh klassen skulle ”gøres klar til skole”. Selvfølgelig har de haft ting de skulle lærer. Men da de stadig er små børn, kommer de først til at lære det når de kommer i Donald klassen. Jeg har valgt at tag fat på mange af de tænker jeg har haft igennem det halve år, og underne over den måde vi mennesker er anderledes omkring, hvordan vi gør forskellige ting. Jeg vil nok stille mange spørgsmål og nok også svare på dem undervejs, men sikkert ikke.

Hvis jeg skal se en kultur forskel fra Nam til DK. Finder jeg det utroligt nemt at forældrene aflever deres barn hurtig og ikke den vilde kamp for at barnet skal være i børnehave. Det forgår sådan at enten bliver de sat af nede ved porten, hvor en vagt tager i mod dem. Så går/løber barnet op til stuen og bliver modtaget af lærerinden. Andre følger deres børn op til at stuen og barnet går selv ind. Her bruger barnet, forældre eller lærerinden ikke tid på som sådan til at sige farvel. Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvad er det der gør det så nemt for vietnameseren at aflever deres børn og ikke tager det, det til sig? Hvorfor er det så svært for dansker at aflevere ens barn uden at det bliver taget personligt? Hvorfor er det så nemt at aflever barnet til en fremmet (lærerinden)? Når jeg husker tilbage på da jeg arbejde i børnehave, synes jeg det var hårdt at se en mor gå fra børnehaven grædende. Er det fordi at dansker ikke stoler nok på pædagogen, eller er det bare almindelig menneskelig følelse at have? Jeg kan ikke lade være med at stå med en følelse af det på en måde er fantastisk man kan det, eller ej det er forkert. For er det at skubbe barnet hen i en retning til at blive voksen inden barnet er udviklet?

I børnehaven i Nam, har lærerinden en stor status og der bliver lyttet meget til hvad hun siger. Hvis hun mener at deres barn ikke er klar til at blive rykket op i en klasse, følger de hvad lærerinden siger. Men det skal også siges at lærerinden gør hvad forældrene siger, hvis forældrene ikke er tilfreds med det lærerinden gør, bliver de også gjort opmærksom på det. Men det handler rigtig meget om at tilfredsstille forældrene og alt skal gøres så man ikke kan se at børnene har lavet det. Hvor  i DK, vil gøre det modsatte, for her skal det vises frem til forældrene og de skal se hvor gode deres barn har været. Hvorfor er det sådan en stor forskel? Er det fordi DK ser mennesket og ikke bare hvad det kan blive bedre til og hvad det skal lære? Er DK bare længere fremme i en større tænke omkring hvad mennesket kan og hvad de virkelig føler. Holder vietnameserne deres tanker om hvad menneske kan tilbage, og vil hellere have at de lærer at klare sig i samfundet? Når jeg ser på hvordan lærerinden arbejder på stuerne, ser jeg ikke en børnehave ser jeg mere en skole. Her lærer børnene om tal, danse, Kung Fu, hvordan orden skal udtales. Så selve lærerinden begyndt i meget tidsligt aldre. 

Jeg var i den klasse der hed 3-4 år men nu er det 4-5 år. Men nogen af børnene har ikke været mere en 2 da jeg startede. Jeg så ret hurtig at ingen børn brugte ble, jeg ved godt at når de er så store skal de ikke bruge ble mere. Men når jeg tænker tilbage på da jeg arbejde i børnehave i DK var der nogen som skulle i skole år før, stadig gik med ble. Jeg skal ikke komme med en idé om hvorfor. Men jeg tænker, at hvis et land her nede kan får deres børn til at smide bleen næsten inden i de startede i børnehave, er vi så meget pryllet omkring børnene der hjemme. Eller gør vi dem en tjeneste ved at pylle om dem og ikke give plads til at barnet faktisk udvikle sig? Eller gør man faktisk det, eller bliver der lagt et pres på barnet for at det skal forstå kroppes signaler?