Da jeg søgte ind på pædagogseminaret var det med udgangspunkt i at jeg kunne få muligheden for at komme ud og rejse. Jeg har altid gerne ville rejse, men har ikke haft modet til det, da jeg er lidt en tryghedperson, men var kommet til et punkt i mit liv hvor jeg så en mulighed. Da jeg kom ind i den pædagogiske verden, blev jeg nysgerrig på hvad verden tænker om mennesket og det pædagogiske stof der ligger bag den måde vi opdager på mm. Jeg fik så muligheden sammen med Maria (HC) at tag ned til Vietnam i en ny op startede børnehave for aldres gruppe 3-6 år. Mit udgangspunkt var at jeg gerne vil tag hen et sted hvor jeg fagligt kunne få noget udbyde ud af det. Det føler jeg kan her, ikke at sige jeg ikke kunne det andre steder. Jeg har i processen fundet ud af at det handler meget om hvad man selv gerne ville have ud af det. Tag man afsted med tanken om det bliver sol, sommer og rent hygge med børnene, så tror jeg man skal tro om igen. Jeg har valgt at min specialisering område skulle være med mennesker fysisk og psykisk med funktionsnedsættele og her glæder mig virkelig til at kunne dreje parallel fra normal området hen til dette. Men jeg tænker os at det bliver svært at finde en parallel men der var ingen der sagde det var let at skulle læse til pædagog. ;)
Det jeg kommer til at savne meget, er min familien og venner. Da det for mig har stor betydning, men jeg glæder mig os til at lære at stå på egne ben og mærke en ændring i mig selv. Jeg tror jeg får et stort kultur chok da jeg bor på landet. Jeg er omgivet af skov, dyreliv, fugle sang og RO på landet. ;-). Jeg tænker at det bliver vildt at komme til et andet land hvor der i Hanoi bor ca. 6,5 milion mennesker side om side og der er konstant larm. Så den tryghedperson som jeg nu er, må jo lære at finde en andre måde at føle sig tryg på. ;). Men en anden udfordring er at jeg bliver tit spurgt om hvad snakker børnene i forhold til jeg snakker kun engelsk og de snakker vietnamesisk, men jeg tager det som en udfordring da jeg ikke ved på ståden fod hvad der skal ske på praktiksted. Men jeg glæder mig så meget at starte på Thang Long Kidsmart Kindergarten.
Men som vores lære sagde finder man virkelig ud af hvad det ville sige at være dansker, omkring vores forståelse, normer og værdier når man sidder i et andet land og skal være der et halvt år. Så derfor tænker jeg også at når jeg kommer hjem fra Vietnam er jeg overbevist om jeg har ændret min holdning i forhold til hvordan man ser mennesket. Mener at vi dansker ser hele mennesket, brokker os hvis vi er utilfreds over den måde vi bliver behandlet på mm. Jeg tænker at Vietnam ikke ser hele mennesket men mere hvad mennesket er i stand til mm. I det mener jeg at vi er ret priviligeret land, og måske skal vi ikke være så utilfreds, men måske vende blikket ud i verden og tænke at der er nogle der lever et liv mere kummerlige liv i forhold til os dansker.
Meeeeen jeg glæder mig meget til at komme afsted og se en anden verden og opleve en anden kultur. Jeg glæder mig meget til at arbejde i Thang Long Kidsmart Kindergarten. Jeg glæder mig bare til at komme ud og få rykket nogle tænker omkring mennesket og ideen bag at være pædagog. :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar